Clayforms produkt info
PRODUKTINFO
Alle produkter fra Clayform er håndlavet på vores værksted i hjertet af København.
De fleste af Clayforms produkter er lavet i hvidt stentøjsler og forarbejdet i hånden efter gamle håndværksmetoder. Vi brænder stentøjleret op til 1260 grader.
Clayforms keramiske smykker er fremstillet af sterling sølv 925 og porcelæn eller indfarvet mat porcelæn.
VARIATION OG FARVER
Du skal være opmærksom på, at farver, former og størrelser kan variere, og at der kan være marmorering i de uglaserede og glaserede overflader. Disse variationer er ikke fejl, men en naturlig del af det håndlavede udtryk og den produktionsform vi har valgt.
RENGØRING OG VEDLIGEHOLDELSE
De uglaserede overflader er mere modtagelige over for pletter og misfarvning end traditionel glaseret porcelæn. Overfladen kan beskyttes ved at behandle tingene med olie. Brug almindelig madolie eller anden olie godkendt til fødevarer. Tingene holder sig pænest ved hyppig maskinopvask. Pletter kan i de fleste tilfælde fjernes med maskinopvask eller ved at sætte tingen i blød i varmt vand med en opvasketab. Mere genstridige pletter og skjolder vil ofte kunne fjernes med klorin og kalkfjerner. Mørke streger i glasuren (mærker fra bestik) kan fjernes med wienerkalk eller afspændingsmiddel. – genstridige fedtpletter kan fjernes med bagepulver og vand som rengøringsmiddel. Vi giver ikke garanti mod pletter og misfarvning.
OPVASKEMASKINE & MIKROOVN
Keramik fra Clayform kan med fordel vaskes i opvaskemaskine. Kopper og kander kan gå i mikroovn. Ingen af vores ting er ildfaste.
VEJLEDNING TIL SMYKKER
Smykkerne skal behandles nænsomt. Ved voldsom håndtering eller uhensigtsmæssig opbevaring kan delene bøje eller knække. Sølvet vil oxydere med tiden, misfarvningen kan fjernes med en almindelig pudseserviet til sølv – eller ved at dyppe smykket i sølvrensevæske.
Limen på ørestikkerne kan løsne sig hvis de kommer i kontakt med vand.
OPBEVARING AF SMYKKER
Vi anbefaler at du opbevarer dine smykker i lukkede poser/æsker. Sølvdelene holder sig pænest, når smykkerne får mindst muligt lys, ilt og varme. Brug sølvrens til at friske sølvdelene op.
REKLAMATION OG REPARATION
Alle vores ting kan anvendes til almindeligt brug, men porcelæn er et skrøbeligt materiale, som kan tage skade af stød og slag. Vi giver ikke garanti imod revner, skår og misfarvning.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Skriv en mail til: info@clayform.dk