Bæredygtig keramik

Bæredygtighed og keramisk produktion

At lave keramik er et stort ansvar, da man laver produkter som kan holde i tusindvis af år. Derfor mener jeg man skal være ekstra kritiske omkring hvad man vælger at brænde. Vi skal ikke bruge resourcer og energi på at “forevige” ting som er intetsigende. Sådanne ting er der mere end rigeligt af allerede. I stedet bør man ælte tingene om og starte forfra. Selvkritik er også en vigtig brik i forhold til at skabe en bæredygtig keramisk produktion.

Det kan godt være fristende at følge omgivelsernes mode og trends i mine produkter. Men at være “mode rigtig” er ikke et mål for mig. Mest fordi at jeg ikke mener det er særligt interessant at gentage andres idéer. Jeg stræbe efter at lave ting som er personlige og særlige og som passer ind i min keramiske historik. Den anden grund til at jeg ikke følger øjeblikkets mode er at jeg ønsker at skabe genstande, der kan holde i mange år. Derfor er det vigtigt for mig at design, æstetik, kvalitet og funktionalitet hænger sammen.

Hvis keramikken skal være bæredygtig og dermed langtidsholdbar, skal den tale til sanserne. Den skal både være smuk og funktionel – og rar at røre ved. Hvis folk holder af og værdsætter de ting de omgiver sig, så passer man også bedre på dem og de bliver ikke bare en del af “brug og smid væk” kulturen.

Miljøvenlig emballage og genbrugsler

Keramik som skal sendes, pakker jeg i genbrugs emballage og papkasser. Igennem de seneste år oplever jeg faktisk at det er blevet meget mere acceptabelt at sende min keramik i genbrugte kasser og indpakning. Dette er en positiv holdnings ændring.

Ler rester fra de forskellige keramiske processer kan gemmes og bruges igen. Det skal tørres helt, pulveriseres for derefter at lægges i en beholder med vand. Når det er gennemvådt lægges leret op på gipsplader så det drænes, for til sidst at blive æltet op igen. Så længe at genbrugsleret får tid til at hvile nogle dage efter æltningen, så bliver det igen godt brugbart ler.

Råbrænding og besparelse på el

De fleste keramikere forgløder deres keramiske ting, (den første brænding) ved en ca. 950 grader for derefter at glasere og glasurbrænde det ved en ca 1200-1300 grader.
Jeg prøver at undgå forglødningen så ofte som muligt. Både fordi det er ekstra arbejde at fylde og tømme ovnen, men i høj grad også for at spare på energien.
Ved at fjerne den første brænding, kan jeg spare omkring 40-50% energi.
De eneste ting jeg forgløder er mine funktionelle designs så som Arctableware og de hånddrejede vaser og skåle.

Der ud over er det en god idé at tjekke dagens elpriser inden man starter sin keramik ovn. Er det en blæsende dag, så er det bare med at udnytte den billige grønne energi fra vindmøllerne… og helt optimalt starter jeg min keramik ovn fredag eller lørdag aften på en blæsende dag. Det er godt både for pengepungen og for miljøet ;)

Alle mine keramiske Porre lysestager, Vue lamper, Cilia frugtfade, Keramiske skulpturer, og væg malerier er alle råbrændt.

Glaseringen af ubrændt ler / råbænding

Man kan råglasere når leret er læderhårdt eller helt tørt. Jeg foretrækker, at det er helt tørt. Det virker lidt farligt, at dyppe skrøbeligt, tørt ler i glasuren, men når man har gjort det et par gange er det ikke så farligt mere. Det har desuden den spændende, nye mulighed, at man kan få glasuren til at interagere mere med leret, ved f.eks. at ridse i glasuren og nå ind til leret.

Sprøjteglasering er også en fin måde at glasere råt udbrændt ler, da vandmængden som leret bliver udsat for er mindre end når man dypper det rå ler i glasuren.

Det at se gennem “de bæredygtige briller” på mit keramiske arbejde er en løbende process. Jeg vil meget gerne modtage idéer til hvordan jeg opnår en mere og mere bæredygtig keramisk produktion.