Mindful keramik

Keramik og Meditation: En afstressende kombi

Forestil dig at have det kølige og bløde ler i dine hænder... det dufter af jorden, du trækker vejret dybt, og dit sind slapper helt af. Dette er dit “happy place”.

Keramik og meditation lyder måske ikke som en oplagt kombination, men de arbejder overraskende godt sammen for at hjælpe dig med at stresse af. Anne Kierketerp, dansk forsker, kunsthåndværker, psykolog og ekspert indenfor de sundhedsfremmende aspekter ved håndværk, har udviklet teorier, der viser, hvordan håndværk kan fremme mental og fysisk velvære.

Jeg, Signe Bailey, er i gang med at tage uddannelsen i “Craft Psychology” hos PhD Anne Kierketerp. Denne uddannelse har givet mig en dybere forståelse af, hvordan håndværk kan fremme menneskers sundhed og velvære. Gennem min egen keramik har jeg selv oplevet, hvordan kreativitet og mindfulness kan smelte sammen og skabe en dyb følelse af ro og tilfredshed. Jeg håber at denne uddannelse vil hjælpe mig til at kunne videregive sådanne oplevelser til andre.

Kreativitet som stresslindring

Kreative aktiviteter er en vidunderlig passionsdrevn måde at lette stress på, hvor aktiviteterne tvinger dig til at fokusere på noget andet end dine egne bekymringer. Anne Kierketerp har i sine studier vist, at håndværk kan skabe en form for flow-oplevelse, hvor tid og sted forsvinder, fordi du kan blive fuldt opslugt.

Det har længe været velkendt at Kunstterapi er virkningsfuld og bruges verden over til stressbehandling. At sådanne effekter også gør sig gældende ved udførslen af håndværk og kunsthåndværk er nu, under forsknings feltet Craft Psychology, blevet dokumenteret og viser at kunne give de sammen positive sundhedeffekter.

Når du arbejder med hænderne og er kreativ, bruger du store dele af den tilgængelige hjernen. Der kan opstå en tilstand der ofte kaldes at være "In the Zone" .. at “være i flow”. Denne ideal bevidstheds tilstand er lyst og interessebåret og giver din hjerne en pause fra bekymringer og i stedet skaber positive tanker og endofiner.

Keramik: Mindfulness i praksis

Når du arbejder med ler, giver det dig mulighed for at praktisere mindfulness. Mindfulness handler om at være til stede i øjeblikket og fokusere på dine sanseindtryk. Du mærker lerets tekstur, ser på din skabelse fra forskellige vinkler og bliver opslugt af processen. Hvis du sidder og er rastløs ved drejeskiven vil det hurtigt afsløres i leret på drejeskiven, og du bliver derved tvunget til at trække vejret roligt og fokusere på leret og hændernes samarbejde. Det er derved håndværket som beder dig om at fokusere på nuét og ikke dit eget indre mentale overskud som gentagende gange skal tilbagekalde din opmærksomhed til det mindfulde øjeblik. Mange mennesker opsøger kurser og workshops i mindfulness med et ønske om efterfølgende at opnå en afstresset og mindfuld hverdag. Men kun mellem 3-5% af deltagerne formår at viderefører denne mindfulness praksis i hverdagslivet. Anderledes er det med passionsbårne kreative aktiviteter. Her er det lysten til processen der “driver værket”, men det afstressende afkast er lige så givende her som ved almindelig mindfulness.

Sundhedsmæssige fordele ved mindfulness

Mindfulness og meditation har mange dokumenterede sundhedsmæssige fordele. De kan sænke blodtryk og puls, reducere angst og forbedre din generelle mentale sundhed. Men det kan være svært at finde lyst, tid og overskud til at opøve en mindfuld hverdagspraksis. Men Anne Kierketerps forskning viser, at det samme nærvær i øjeblikket og ro kan opnås ned at lave repetitive og rolige bevægelser med hænderne. Og kobles sådanne bevægelser med en kreativ lyst betonet aktivitet kan det skabe en følelse af mening og tilfredshed, som bidrager til en positiv mental tilstand.

Ved at engagere dig i keramik, hvor du fokuserer på detaljerne i dit arbejde, kan du opleve disse fordele og finde en rolig oase midt i en travl hverdag.

Selvbevidsthed og robusthed

Keramik giver dig mulighed for at udtrykke dig selv kreativt, hvilket kan øge din selvbevidsthed og frigøre gemte følelser. Når du arbejder med ler, er det uundgåeligt at lave fejl og rode – men det er en del af processen. De små udfordringer i den keramiske proces kan håndteres og overkommes, hvilket træner dig i at håndtere fejl og lære af dem. Dette øger din mentale robusthed og evne til at tackle stress. Du lærer, at det er okay at starte forfra, og at verden ikke går under, hvis noget går galt. Denne robusthed kan overføres til andre områder af dit liv, hvor du lærer at håndtere udfordringer med en ny og mere afslappet tilgang.

Nyd processen

Det vigtigste ved keramik er ikke nødvendigvis slutresultatet, men selve processen. Du behøver ikke at skabe et mesterværk – det handler om at nyde handlingen, følelsen af leret og den ro, det giver dig. Ved at tillade dig selv at være i nuet og nyde den kreative proces, kan du reducere dit stressniveau og finde en dybere følelse af glæde og tilfredshed. Hvis du giver dig selv lov til at lave noget kreativt

Hvis du er interesseret i at opleve hvad det keramiske håndværk kan, kunne et keramikkursus måske være en god mulighed. Vi afholder løbende kurser på vores fælles værksted Viktoria Ceramic Studio i København. Vores kurser er designet til både begyndere og mere erfarne, og de giver dig en fantastisk mulighed for at dykke ned i keramikken og finde din indre ro. Tilmeld dig i dag og begynd din rejse mod en mere afstressende og tilfredsstillende hverdag.

Signe BaileyComment